Micro Lopper
For 1,5 til 3,5 årige børn med deres voksne
Søndag kl. 9.30 til 10.20
Sted: Hornbæk skolens gl. sal
Instruktør: Allan Klitgaard Pandorff
Små børn elsker at tumle, trille, snurre, gynge, vugge, hoppe, løbe, kravle, rutsje, klatre og meget mere.
Det kan ikke blive bedre, når man kan få lov til det sammen med mor, far eller en anden voksen, de er trygge ved!
I løbet af sæsonen skal vi:
- Gennem lege og bevægelser til musik trænes og styrkes børnenes balance og motorik.
- Øge børnenes lyst til at bevæge sig og styrke deres kropskendskab.
- Lege på redskabsbaner og herigennem gøre børnene trygge ved at klatre/ springe/ hoppe/ snurre rundt osv.
- Være vilde og stille.
- Have en time, hvor børn og voksne er aktive og har det sjovt sammen.
- Vi øver os i færdigheder, som børnene kan bruge i hverdagen, og hvis de senere vil videre med gymnastikken.
- Derudover får forældrene også mulighed for lidt sved på panden.
- Lege og øvelser vil variere på holdene efter børnenes alder.
Kun tilmeldte børn med en voksen kan deltage.
Lige inden sæsonafslutningen deltager holdet i en opvisning, hvorfor der må påregnes udgifter til opvisningsdragter.
Kontingent kr. 700,-
Start: Søndag den 24. august 2025 til 26. april 2026