Holdtilmelding Holdoversigt Kalender

Efterår 2023 til forår 2024 21.08.2023  -  30.06.2024
Vejledning

GymGirls 1 piger 0.-1.kl (011)

”GymGirls 1”. Piger fra 0.-1. kl.

Onsdage 17.15-18.15/ Skolens gl. sal.

Instruktør Madeline Enhuus Brasch.

Er du en pige, der lige er startet i 0. eller 1. klasse, der kunne tænke sig at bevæge sig ind i en verden med rytme, sans for musik og dans, så lyder GymGirls 1 som lige noget for dig! Et hold hvor du kommer ind i dansens verden, hvor der her lægges fokus på det rytmiske og glæden og friheden ved dans. På GymGirls 1 begynder vi med at lære de mange grundtrin ved dansen, så vi til sidst ved sæsonafslutningens opvisning kan vise mor, far og familie, hvordan danseglæden har taget over. Et hold med masser af sjov, ballade og leg, hvor der er plads til alle, både erfarne og uerfarne. Og ikke mindst et godt fællesskab og en masse nye venner - Vi glæder os allerede til at se dig! 

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes udgifter til opvisningsdragter.

Hold nr. 11/ kr. 700,-

Sæsonstart onsdag d. 23.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

GymGirls 2 piger 2.-3.kl. (01)

”GymGirls 2”. Piger fra 2.-3. kl. 

Onsdage 18.30-19.30/ Skolens gl. sal. 

Instruktør Laura Skovgaard.

Er du glad for bevægelse, gymnastik og dans og går i 2.-3. kl. – så er GymGirls 2 lige noget for dig. På dette hold laver vi rytmegymnastik samt leger med – og prøver nogle forskellige dansearter. På GymGirls 2 er der plads til alle. Vi får det selvfølgelig også rigtig sjovt med en masse leg og ballade. 

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes udgifter til opvisningsdragter.

Hold nr. 1/ Kr. 700,-

Sæsonstart onsdag d. 23.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (0)

Mini-Lopper 3-5 år m/voksne (06)

”Mini-Lopper med deres voksne”. Børn 3-5 år. 

Søndage 10.45-11.45/ Skolens gl. sal.

Instruktør Allan Klitgaard Pandorff. 

Holdet for de små, der ikke er helt klar til at slippe den trygge voksenhånd.

Den voksne kan være far, mor, en bedsteforælder eller en anden voksen barnet er trygt ved.

Barnet og den voksne ”arbejder” sammen, hvilket giver mulighed for flere udfordringer for barnet – men også for den voksne, som er med i træningen.  

På holdet arbejder vi meget i redskabsbaner med den legende tilgang, hvor barnets voksne hjælper barnet, indtil de vil/kan selv.

Børnene får kendskab til gymnastikredskaberne og til basis øvelser, som gør dem klar til efterfølgende hold i Hornbæk IF Gymnastik.

Vigtigst for os er, at børnene er trygge og har det sjovt samtidig med, at de bliver udfordret og klar til at blive de næste supergymnaster.

Kun tilmeldte børn og deres voksne i salen.

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes udgifter til opvisningsdragter.

Hold nr. 6/ Kr. 700,-

Sæsonstart søndag d. 27.08.2023
 
Tilmeld/Læs mere - (0)

Voksen/barn 1,5-3,5 år Søndag (05)

”Voksen/barn”. Børn 1,5-3,5 år. 

Søndage 9.30-10.20/ Skolens gl. sal.

Instruktør Allan Klitgaard Pandorff.

Små børn elsker at tumle, trille, snurre, gynge, vugge, hoppe, løbe, kravle, rutsje, klatre og meget mere. Og hvad kan være bedre end, hvis man kan få lov til det sammen med en kær voksen!

Bevægelseslege, lege, små legeredskaber og store redskabsbaner, hvor børnene udfordrer sig selv, vil indgå i timen.

Husk både barn og voksen (som også kan være en bedsteforældre el.lign.) deltager i gymnastikken! (Kun tilmeldte børn i salen.)

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes udgifter til opvisningsdragter.

Hold nr. 5/ Kr. 700,-

Sæsonstart søndag d. 27.08.2023
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Funky Divas piger 4.-6. kl. (02)

”Funky Divas”. Piger fra 4.–6. kl. 

Onsdage 17.30-18.30/ Hornbæk Hallens Multisal.

Instruktør Sofie Mai Søberg.

Funky Divas er holdet for dig, der elsker at danse til god musik, og have det sjovt samtidig. Vi kommer til at lære flere former for dans, og stilen er girly, funky og altid med smil. Der er fokus på teamwork. Vi sætter nogle fede koreografier sammen, med flotte formationer, og det skal samtidig være både hyggeligt og sjovt. Danseholdets undervisere er Sofie Mai og Scarlett Mai. Holdet er for alle danseglade piger i alderen 10 - 13 år. Vi glæder os til at danse sammen i den kommende sæson.

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes udgifter til opvisningsdragter.

Hold nr. 2/ Kr. 700,-

Sæsonstart onsdag d. 23.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Allround Dance Team fra 7. kl. (03)

”Allround Dance team”. Piger fra 7. kl.  og opefter.

Onsdage 19.00-20.15/ Hornbæk Hallens Multisal. 

Instruktør Sofie Mai Søberg.

Dette er holdet for dig, som elsker musik, og elsker at udtrykke sig frit gennem dans og bevægelse. Holdet er for piger fra 13 år og opefter.

Vi kommer til at berøre mange forskellige dansestilarter, som fx moderne jazz, funk, girly, cheerleading mm. og danser også indimellem med rekvisitter.

På holdet vil vi fokusere på sammenhold og teamwork, og det at skabe billeder og helheder til musikken via dansen. Men det er også et hold, hvor du kan udvikle dig individuelt som danser og kunstner. Vi glæder os til at danse sammen i den kommende sæson. 

Lige inden sæsonafslutning deltager holdet i en opvisning, derfor må der påregnes ekstra udgifter til opvisningsdragter og evt. rekvisitter.

Hold nr. 3/ Kr. 875,-

Sæsonstart onsdag d. 23.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Ministjernerne 5-8 år (07)

”Ministjernerne”. Drenge/piger fra 5 år.

Nybegyndere, der senere skal videre på springhold. 

Tirsdage 16.30-18.00 i Tumlesalen ved den store sal på skolen.

Instruktør Laura Schnoor Hyldvang.

Holdet for de kommende superspringere.

Vi træner hårdt – rigtig hårdt og vi har det sjovt – rigtig sjovt. Ministjernerne er drenge og piger fra 5 år, der har talentet og gnisten til at blive ved og ved, også selv om det kan gøre lidt av. Holdet er intro til ”Småstjerner 1”, og der vil blive arbejdet med grundtræning: smidighed, balance, grundspring og rytmisk forståelse – tilsat lidt leg – på niveau, som passer til alder og udvikling.

Opsætning af redskaber. Der sættes redskaber op de første 10-15 minutter af hver undervisningsgang. Her vil børnene nogle gange skulle hjælpe til, og andre gange vil der være leg.

Som forældre er man velkomne i salen, hvis man er omklædt og deltager i opvarmning, såvel som aktiv hjælper. 

Der må påregnes udgift til opvisningsdragter.

Hold nr. 35/ Kr. 950,-

Sæsonstart tirsdag d. 22.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Småstjernerne 1 fra 7 år (15)

”Småstjernerne 1”. Drenge/piger fra 7 år – spring-og rytmehold/let øvede. 

Tirsdage 16.30-18.30/ Skolens store sal.

Instruktør Ulrik Rasmussen/ Allan Klitgaard Pandorff.

Springtræning og de grundlæggende forudsætninger.

Forudsætning. Det forventes, at man er koncentreret, disciplineret og kan være en del af et hold, samt blive i salen i den tid, som træningen varer.

Krav. Der er tale om holdgymnastik med mødepligt og samarbejde. Vi forventer derfor, at gymnasten er deltagende og oplagt. Gymnasten må også forvente at øve hjemme. Alle gymnaster deltager i opvisninger. Der kan opstå ekstra træning og ture.

Undervisning. I dette undervisningsforløb arbejder vi med de grundlæggende forudsætninger. Vi arbejder henimod, at man som gymnast skal kunne mestre disse grundlæggende færdigheder: Løb, afsæt, hop, rulning, landing og afsæt med armene.

Træningen kan fx ske på redskabsbaner, hvor undervisningen er inddelt i følgende faser i løbet af sæsonen: Grundtræningsperioden, Opbygningsperioden, Opvisningsperioden.

Instruktørerne arbejder aktivt med at målrette træningen for derigennem at indfri den enkelte gymnasts potentiale.

Trænerfilosofi. Vores filosofi er ”værdiskabelse”, og med det mener vi at udvikle hele mennesker med sunde holdninger og værdier.

Økonomi. Der må påregnes en ekstra udgift på 400-600 kr. til opvisningsdragter og deltagelse i træningsarrangementer.

Andet. Forældre er velkomne i salen, men KUN hvis de er omklædt og aktive som hjælpere og deltager i opvarmning.

Hold nr. 15/ Kr. 1.100,-

Sæsonstart tirsdag d. 22.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Småstjernerne 2 fra 8 år (23)

”Småstjernerne 2”. Drenge/piger – spring-og rytmehold/øvede

Tirsdage og torsdage 16.30-18.30/ Skolens store sal

Instruktører tirsdage Ulrik Rasmussen/Majse Rasmussen

Instruktører torsdage Amalie Kristensen/ Ulrik Rasmussen

Springtræning med udfordringer.

Forudsætning. Man skal som minimum have gået til springgymnastik 1 år i Hornbæk eller have været på tilsvarende springhold for at gå på Småstjernerne 2 – eller udvise specielt talent.

Krav. Der er tale om holdgymnastik med mødepligt og samarbejde. Vi forventer derfor, at gymnasten er deltagende og oplagt. Gymnasten må også forvente at øve hjemme. Alle gymnaster deltager i opvisninger. Der kan opstå ekstra træning og ture.

Undervisning. I dette undervisningsforløb arbejder vi med de grundlæggende forudsætninger, men sikrer samtidig, at der arbejdes aktivt med de færdigheder, som hver især indgår i mere komplicerede bevægelser. Man skal som gymnast mestre disse grundlæggende færdigheder: Løb, afsæt, hop, rulning, landing og afsæt med armene.

Træningen kan fx ske på redskabsbaner, hvor undervisningen er inddelt i følgende faser i løbet af sæsonen: Grundtræningsperioden, Opbygningsperioden, Opvisningsperioden.

Instruktørerne arbejder aktivt med at målrette træningen for derigennem at indfri den enkelte gymnasts potentiale.

Trænerfilosofi. Vores filosofi er ”værdiskabelse”, og med det mener vi at udvikle hele mennesker med sunde holdninger og værdier.

Økonomi. Der må påregnes en ekstra udgift på 400-600 kr. til opvisningsdragter og deltagelse i træningsarrangementer.

Andet: Forældre er velkomne i salen, men KUN hvis de er omklædt og aktive som hjælpere og deltager i opvarmning.

Hold nr. 23/ Kr. 1.700,-

Sæsonstart tirsdag d. 22.08.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Stjerneholdet (14)

Stjerneholdet". Spring- og rytmegymnastik for øvede drenge og piger

Tirsdage og torsdage kl. 18.00-20.00/ Skolens store sal

Instruktører tirsdage Ulrik Rasmussen/Majse Rasmussen

Instruktører torsdage Amalie Kristensen/ Ulrik Rasmussen

Springtræning med udfordringer.

Forudsætning. Man skal som minimum kunne udføre basale spring.

Krav. Der er tale om holdgymnastik med mødepligt og samarbejde. Vi forventer derfor, at gymnasten er deltagende og oplagt. Gymnasten må også forvente at øve hjemme. Alle gymnaster deltager i opvisninger. Der kan opstå ekstra træning og ture.

Undervisning. Undervisningen er inddelt i følgende faser i løbet af sæsonen:

1. Grundtræningsperioden, 2. Opbygningsperioden, 3. Opvisningsperioden.

De enkelte undervisningsgange er inddelt i følgende områder:

Opvarmning, styrke, bevægelighed, springtræning, (rytme).

Alt efter gymnastens kvalifikationer vil vi arbejde hen imod sammensatte måtte-spring op til 1,5 skrue og baglæns salto. På trampet eller trampolin vil vi arbejde med de fleste varianter af rotationer op til dobbeltrotationer.

Trænerfilosofi.  Vores filosofi er ”værdiskabelse”, og med det mener vi at udvikle hele mennesker med sunde holdninger og værdier.

Økonomi. Der må påregnes en ekstra udgift på 400-600 kr. til opvisningsdragter og deltagelse i træningsarrangementer.

Andet. Der kan forekomme aktiviteter til indsamling af penge til holdet, som kræver deltagelse.

Hold nr. 14/ Kr. 1.700.-

Sæsonstart tirsdag d. 22.08.2023
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Smidighed og Styrke M/K (42)

”Smidighed og Styrke” M/K. 

Mandage 17.00-18.30/ Hornbæk Hallens Multisal.  

Instruktør Anne Tvilling Jensen. 

Smidighed og Styrke er holdet, hvor vi træner balance, styrke og smidighed. Træningen er skånsom, yoga/pilates inspireret. Der er særlig fokus på føddernes styrke og smidighed samt mave og ryg træning.

Du vil også blive ”udsat” for ”de 5 tibetaner”, som er en lille yoga-agtig serie. 

Vi benytter den lille Redondo bold sidst på sæsonen for at variere træningen.

Vi slutter træningen af med en lille ”scanning” af kroppen/afspænding. 

OBS. Vi gør opmærksom på, at I selv skal medbringe måtte og evt. tæppe.

Hold nr. 42/ Kr. 1.000,-

Sæsonstart mandag d. 04.09.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Dance it (24)

”Dance it” - for voksne kvinder.

Mandage 18.40-19.30/ Hornbæk Hallens Multisal.

Instruktør Christina Ziegler.

Dance it er for dig, der er vild med at bevæge dig til musik. Tiden flyver af sted, og man kan ikke undgå at få et smil på læben, så vil du have skudt ugen godt i gang med godt humør og glæde i kroppen, så kom og dans med mandag aften.

Du får motion uden at mærke det, mens du laver noget, der er sjovt.

Timen starter med opvarmning, og derefter danser vi derudad til forskellig fed musik fra nutiden og nogle årtier tilbage med høj energi. Vi slutter af med en god udstrækning af kroppen.

Holdet er hovedsageligt for kvinder +30 år, men alle over 18 år er selvfølgelig velkomne.

Hold nr. 24/ Kr. 800,-

Sæsonstart mandag d. 04.09.2023 
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Pilates M/K (50)

”Pilates” M/K. 

Torsdage 18.30–19.30/ Hornbæk Hallens Multisal. 

Instruktør Käthe Sølvhøj.

Pilates er en træningsform som har stor fokus på åndedræt og core. Vi træner både de indre og ydre muskler. Det betyder, at du får styrket dit indre korset og strammet dine muskler op. Du vil hver gang have trænet hele kroppen. Vi vil anvende forskellige redskaber til at gøre træningen levende og spændende. Formålet er at udvikle en smidig og spændstig krop som giver en rank og flot holdning. Timen afsluttes med 5-7 min. meditation. 

OBS. Vi gør opmærksom på, at I selv skal medbringe måtte.

Hold nr. 50/ Kr. 850,-

Sæsonstart torsdag d. 07.09.2023 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Yoga M/K. Tirsdag (44)

”Yoga” M/K.

Tirsdage 10.00-11.30/ Hornbæk Hallens Multisal.

Yogalærer Grete Mærsk.

Yoga er for alle, uanset alder, køn, størrelse, fysiske udfordringer eller tidligere erfaring. Du behøver ikke at være smidig eller stærk - (men du risikerer at blive det gennem regelmæssig praksis).

Det har større betydning, at du har lyst til at arbejde med dig selv og din krop, og ad den vej finde ud af, hvad yogaen kan gøre for og med din krop, når du tør møde dig selv, uge efter uge, der hvor du er, på yogamåtten.

Yoga handler ikke om, hvorvidt du kan nå dine fødder når du bukker dig forover, men mere om hvad du oplever undervejs.

Yoga siges at have en positiv effekt på krop, sind og åndedræt. Gennem forskellige øvelser, vil vi stimulere muskler, led, bindevæv, åndedræt, kredsløb og nervesystemet – kort sagt, vil hele kroppen blive rørt og berørt, gennem fysiske øvelser, åndedrætsøvelser/opmærksomhed, meditation og afspænding.

OBS. Vi gør opmærksom på, at I selv skal medbringe måtte og evt. tæppe.

Hold nr. 44/ Kr. 1.150,-

Sæsonstart tirsdag d. 05.09.2023 

Tilmeld/Læs mere - (0)

Yoga M/K. Torsdag (45)

”Yoga” M/K.

Torsdage 10.00-11.30/ Hornbæk Hallens Multisal.

Yogalærer Grete Mærsk.

Yoga er for alle, uanset alder, køn, størrelse, fysiske udfordringer eller tidligere erfaring. Du behøver ikke at være smidig eller stærk - (men du risikerer at blive det gennem regelmæssig praksis).

Det har større betydning, at du har lyst til at arbejde med dig selv og din krop, og ad den vej finde ud af, hvad yogaen kan gøre for og med din krop, når du tør møde dig selv, uge efter uge, der hvor du er, på yogamåtten.

Yoga handler ikke om, hvorvidt du kan nå dine fødder når du bukker dig forover, men mere om hvad du oplever undervejs.

Yoga siges at have en positiv effekt på krop, sind og åndedræt. Gennem forskellige øvelser, vil vi stimulere muskler, led, bindevæv, åndedræt, kredsløb og nervesystemet – kort sagt, vil hele kroppen blive rørt og berørt, gennem fysiske øvelser, åndedrætsøvelser/opmærksomhed, meditation og afspænding.

OBS. Vi gør opmærksom på, at I selv skal medbringe måtte og evt. tæppe.

Hold nr. 45/ Kr. 1.150,-

Sæsonstart torsdag d. 07.09.2023 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Motion M/K. Onsdag (8)

"Motion M/K onsdag - Formiddags Motion og Styrke”. 

Onsdage 09.45-10.45/ Hornbæk Hallen. 

Instruktør Käthe Sølvhøj.

Træningen har til formål at give dig styrke, god balance, gøre dig smidigere og få det godt. Vi træner hele kroppen hver gang, bare på forskellige måder og i forskellige tempi. Vi bruger redskaber og egen kropsvægt. Livet bliver lettere og du bliver gladere. 

Der vil selvfølgelig blive taget hensyn til kropsskavanker.

OBS. Dette skal din træningstaske indeholde hver gang: Træningsmåtte, elastikker og godt humør.

Der er mulighed for en kop kaffe efter træningen til 5 kr.

Hold nr. 8/ Kr. 650,- 

Sæsonstart onsdag d. 06.09.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Motion M/K. Fredag (9)

"Motion M/K fredag – Hold kroppen på toppen”. 

Fredage 09.45-10.45/ Hornbæk Hallen. 

Instruktør Pernille Kaslov.

Vi træner hele kroppen og aktiverer muskler, sener og bindevæv så elasticiteten bibeholdes. Vi arbejder med vores led og fokuserer på balance for at opnå smidighed og bevægelighed.

Du vil gennem sæsonen komme til at føle dig stærkere, dit kredsløb vil forbedres, du vil føle dig mere veloplagt og humøret vil stige.

OBS. Du skal selv medbringe træningsmåtte og drikkevand.

Hold nr. 9/ Kr. 650,-

Sæsonstart fredag d. 08.09.2023

Tilmeld/Læs mere - (1)

Motion M/K. Onsdag+fredag (819)

Hold nr. 819/ Kr. 975,-

 Hold 8 og 19 i samlet pakke. Du får det ene hold til halv pris

Tilmeld/Læs mere - (1)

Naturtræning M/K (43)

  "NATURTRÆNING"
  Onsdage 16.15 - 17.15
  Vi mødes udendørs på forskellige lokale     steder
  Instruktør Sanne Fritzen Hegner

Hvad:

Giv dig selv et frirum fra hverdagen med Naturtræning. Kom og oplev velvære i form af træning i det fri, træning i fællesskab med andre samt naturens gode påvirkning på dig. 

Hvem:

Alle kan være med uanset alder og eventuelle skavanker, så længe du kan gå 3,5 - 4 km. på en time (niveauet over ”gågade-slentring)

Niveau:

Alle øvelser kan gradueres til den enkelte, om du er i form eller ej, har skavanker eller ej, lige har født eller ej, har gigt eller ej…. bare kom:)
Hvor:

Alt efter vejret og dagens indhold, så mødes vi på forskellige lokationer hver gang. Vi vil veksle mellem ca. 3-4 faste steder. Alle steder er i cykelafstand i området i og omkring Hornbæk. 
Andet:
Tag en drikkedunk og evt. en ven under armen og kom og vær med. 

Vi mangler lige præcis dig på holdet. 

    OBS. Der vil være 2 aflysninger i løbet af     sæsonen, men datoerne kendes ikke endnu. Er      indregnet i     kontingentet.
    Hold nr. 43/ Kr. 400,-

    Sæsonstart onsdag d. 06.09.2023. Slutter     onsdag d. 13.12.2023 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Stolegymnastik M/K (60)

”Stolegymnastik” M/K – NYT.

Tirsdage 09.45-10.45/ Hornbæk Hallens Klubhus.

Instruktør Käthe Sølvhøj.

Træningen foregår både på en stol og omkring en stol, alt afhængig af hver enkelt deltagers mobilitet.

Formålet med træningen er at styrke kroppen, styrke mobilitet og udøve balance, så du oplever, at hverdagen bliver lettere. Der vil blive anvendt redskaber som elastik, bolde og vægt. Træningen er differeret efter brugerens behov. Det er vigtigt, at du medbringer godt humør og gå på mod til træningen.

OBS. Der er elevator op til klubhuset, hvor træningen foregår.

Der vil være kaffe og kage efter træningen i klubhuset.

Hold nr. 60/ Kr. 200,-
Sæsonstart tirsdag d. 05.09.2023
 
Tilmeld/Læs mere - (1)

Gang/Stavgang (41)

”Gang/Stavgang"
 Mandag og torsdag 9.00/ Udenfor Hornbæk Hallen
 Instruktører Annette Lund Poulsen og Karin Christensen
 
Kom og nyd de skiftende årstider i vores enestående natur ved Øresund, samt i de pragtfulde skovområder der omkranser Hornbæk.
 Hver mandag og torsdag starter vi ved Hornbækhallen kl. 9.00 året rundt.
 Turenes længde er på 6-10 km og tager 1-2 timer.
 Turene er forskellige hver gang.
 Stavgang er rigtig god motion, da man bruger hele kroppen. Samtidig aflastes både lænd, knæ og hofter, og tempoet øges automatisk, da man bruger både arme og skuldre på en meget aktiv måde.
 I løbet af året arrangeres længere ture i andre lokaliteter. Vi har bl.a. besøgt: Grib Sø, Esrum Sø, Hammermøllen, Ruslands Bakker, området omkring Gilleleje Fyr og Gilleleje Havn.
 Hvis du har lyst til at prøve Stavgang, er du velkommen til at gå med et par gange, inden du melder dig ind.
Hold nr. 41/ Kr. 175,-
 
Tilmeld/Læs mere - (1)